Er selvkørende biler snart en realitet? Og hvordan er menneskers holdninger nødt til at ændre sig, for at autonom kørsel kan vinde bred accept? Det er blandt andet disse spørgsmål, som man har forsøgt at finde svar på i &Audi-undersøgelsen ”SocAlty”, der er udarbejdet i samarbejde med velrenommerede eksperter. &Audi Initiative vil gerne skabe gennemsigtighed og dermed fremme en positiv accept af teknologien. Man har derfor samtidig også ryddet op i nogle af de mest udbredte myter omkring emnet. Hvad er sandt – og hvad er ikke?
&Audi-undersøgelsen ”SocAIty – autonomes Fahren auf dem Weg zur gesellschaftlichen Akzeptanz” blev udarbejdet i 2021 i samarbejde med 19 velrenommerede eksperter fra hele verden omkring emnerne jura, etik og data. Undersøgelsen, som er på 76 sider, kan downloades her.
Myte nr. 1:
En selvkørende bil vil være som en normal bil, blot uden fører.
Aerodynamikken er især ved rent eldrevne biler en afgørende faktor for rækkevidden og spiller derfor stadig en vigtig rolle i forbindelse med designet. Så på dette punkt vil udseendet for biler og andre transportmidler ikke ændre sig radikalt i takt med den tiltagende automatisering. Det ligger fast, at designet fremover vil have primært fokus på indretning af kabinen. Der vil personernes komfort stå i første række, og deres sæder vil i fremtiden ikke altid skulle vende i kørselsretningen i forbindelse med bestemte anvendelsesformål. Denne frihed ved indretningen af kabinen giver personerne i bilen masser af muligheder for individuelle oplevelser: kommunikation eller afslapning, arbejde eller pause. Pladsen til passagererne maksimeres, ved at alt det, der ikke længere er brug for – pedaler, gearvælger, rat – kan skjules midlertidigt.
___________________________________
”Digitaliseringen giver os mulighed for at gøre mobiliteten endnu mere sikker, personlig og især intelligent. Det er målsætningen, at vores biler skal integreres perfekt i vores kunders dagligdag. På den måde skaber vi ægte merværdi, ved at vi giver kunderne tiden tilbage til ting, som er vigtige for dem.”
Oliver Hoffmann, Audis øverste tekniske chef
___________________________________
Myte nr. 2:
Så snart softwaren er udviklet og tilgængelig, kan selvkørende biler køre overalt.
For at selvkørende biler kan komme ud på vejene, kræver det ikke bare en fuldstændig pålidelig og komplet sikker software til bilen, men også til alle omgivelserne. Billedet i vores byer vil i den forbindelse forandre sig skridt for skridt: Infrastrukturen skal udvides med intelligente lyskryds og sensorer i vejbanerne. Byerne bliver mere digitale og får dermed et egnet økosystem til flere og flere automatiserede biler. Det gør byerne mere sikre og afslappede, da trafikken optimalt set kan flyde uden problemer og køer.
___________________________________
”Der kommer ikke nogen revolution, men en evolution. Trin for trin i retninger, som man allerede nu kan genkende.”
Eric Hilgendorf, SocAIty-ekspert
___________________________________
Myte nr. 3:
Med selvkørende biler forsvinder køreglæden.
Forestillingen om at være dømt til at være passager og dermed ikke skulle foretage sig noget gør nogle bilelskere nervøse. De tror, at automatiseringen vil komme til at hindre dem i at køre tværs gennem landet i bil og nyde fornøjelsen ved at have foden på pedalen og hænderne på rattet. Det korrekte er dog, at selvkørende biler ikke betyder, at hele køreglæden forsvinder. Ingen producenter vil forhindre deres kunder i selv at styre bilen, hvis de ønsker det. Valget om selv at køre bilen eller at overlade de trælse kørselsopgaver som fx stop-and-go-trafik på motorvejen til bilen vil også fremover blive overladt til bilens ejer.
___________________________________
”Det er vores job at bevæge mennesker, ikke biler.”
Torsten Gollewski, SocAIty-ekspert
___________________________________
Myte nr. 4:
Selvkørende biler åbner en indgangsdør for hackere.
Nej. De vil som udgangspunkt ikke være mere udsatte for angreb end biler, der styres manuelt. Dog kan virkningerne af et hackerangreb på de sikkerhedsrelevante systemer i en selvkørende bil være mere alvorlige. Derfor videreudvikler producenterne hele tiden beskyttelsestiltagene mod cyberangreb og forbedrer beskyttelsesmekanismerne både i bilen og udenfor i backend. Den tiltagende opkobling af bilen med sine omgivelser gør derfor også opgaven med at sikre en pålidelig og altid opdateret cybersikkerhed større. Samtidig øges trafiksikkerheden med de automatiserede biler – ud over bedre effektivitet og større komfort – en gevinst for hele samfundet.
___________________________________
”Branchen tager virkelig emnet alvorligt. Men der skal tages hensyn til datasikkerheden fra udviklingen over hele den samlede proces og til samtlige andre aspekter ved forretningen.”
Sam Abuelsamid, SocAIty-ekspert
___________________________________
Myte nr. 5:
Selvkørende biler skal bruge færre parkeringspladser.
Selvkørende biler skal ikke bruge mindre plads til parkering, men de vil komme til at udnytte den markant mere effektivt. Derudover kan antallet af biler i storbyområder falde, når en stigende andel af bilerne anvendes i forbindelse med forskellige deletjenester.
Til info kørte en bil i Danmark i gennemsnit ca. 42 km om dagen i 2020. Kilde: Skatteministeriet og Danmarks Statistik
Myte nr. 6:
Teknikken er udviklet, men der mangler lovgivning omkring autonom kørsel.
Det er rigtigt, at den teknologiske udvikling i lande som USA og Kina ser ud til at skride hurtigere frem end i Tyskland og Europa. Men det er også rigtigt, at de tyske lovgivere på et meget tidligt tidspunkt har skabt en juridisk ramme, som sætter sikkerheden ved udviklingen og lanceringen af teknologien i første række. Således har autonome kørselssystemer under bestemte forudsætninger siden 2017 måttet overtage opgaver, som hidtil kun havde været forbeholdt mennesker (SAE level 3). Det er dog først i 2021, at man i Tyskland fik mulighed for at få typegodkendt et køretøj til SAE level 3.
I juni 2021 blev der skabt en juridisk ramme, som anerkender køretøjer fra level 4 til regulær drift på offentlig vej, dog kun i definerede områder (fx shuttletrafik fra A til B eller ”People Mover”-busser på fastlagte ruter). Denne lov er første skridt i retning mod en mere omfattende regulering, som der arbejdes intensivt på. Det ligger altså fast, at de myndigheder, som skal implementere lovgivningen, ikke blokerer udviklingen, men blot følger det lovmæssigt fastlagte princip om, at sikkerheden kommer i første række.
Myte nr. 7:
Autonome biler kan i ekstreme tilfælde tage beslutninger om liv og død.
Når man kigger på autonom kørsel, er følgende i dag helt afgørende: Det er ikke bilen selv, der tager beslutninger, men det, som mennesker programmerer til bilen. Bilen afspejler kun det, som softwaren fastsætter. Og her viser alle hidtidige undersøgelser, at maskiner er langt mindre udsatte for ”menneskelige fejl” end mennesker, da de eksempelvis ikke bliver trætte på lange køreture.
Spørgsmålet om og hvordan en maskine kan tage den rigtige beslutning i en farlig situation, er noget, der bevæger mange mennesker. Men det er dog ikke først opstået i forbindelse med autonom kørsel. Det har været diskuteret i årtier inden for etik i form af det såkaldte ”trolley-problem”: Her handler det om spørgsmålet, hvorvidt en sporskifteoperatør må omdirigere et tog, som er på vej mod en gruppe personer, til et andet spor, hvor der også befinder sig personer – dog et mindre antal. Er operatørens ageren i denne sammenhæng strafbar? Ville operatøren så være nødt til ikke at gøre noget? Eller har operatøren vurderet situationen rigtigt og forhindret den størst mulige skade?
Med autonom kørsel har denne diskussion nu fået et comeback: Det centrale punkt i debatten er dog ifølge undersøgelsens eksperter, at det ikke er bilen selv, der tager en beslutning i farlige situationer, den afspejler kun det, som den software, der er programmeret af mennesker, fastsætter. Den kan og vil altid kun overtage og konsekvent anvende de etiske beslutninger og værdier fra mennesker – uden sin egen fortolkning.
___________________________________
”Vi skal gå fra en dilemmasituation, som i højere grad er et teoretisk problem, hen til de faktiske problemer, som vedrører virksomhederne. Og så handler det om ansvarsspørgsmål og om risikovurdering.”
Christoph Lütge, SocAIty-ekspert
___________________________________
Myte nr. 8:
Selvkørende biler vil være så dyre, at kun få mennesker vil få råd til teknologien.
Udviklingen af autonome biler er forbundet med store investeringer. På kort og mellemlangt sigt vil det naturligvis få indvirkning på produktets pris – på langt sigt, det vil sige, når produktet er klart til serieproduktion, og udviklingsomkostningerne er tilbagebetalt, vil priserne dog falde igen. Dertil kommer, at den prognosticerede forøgelse af trafiksikkerheden vil medføre et markant fald i skadestilfældene – og dermed muligvis også i reparations- og forsikringsomkostningerne. Et andet vigtigt element er den forventede omstilling inden for mobilitetsanvendelse: I storbyområder vil en del af de køretøjer, som kører autonomt, ikke længere tilhøre enkeltpersoner, men mobilitetsudbydere – eller de deles af flere personer i forskellige delebilsordninger. Det øger også effektiviteten ved anvendelsen og vil have en positiv effekt på omkostningssiden.
___________________________________
”I fremtiden vil der være et langt større udvalg på et mere fragmenteret marked med langt flere forskellige transportmidler, som der kommer mere og mere fokus på i øjeblikket.”
Pete Bigelow, SocAIty-ekspert
___________________________________
Pressemeddelelsen blev sendt med Mynewsdesk